Papaver bluse

kr. 50,00

Garanteret sikker betaling

Sværhedsgrad 2-3 af 5

-læs om sværhedsgrader her

Opskriften er opdateret den 22/12-2022. Har du i forvejen købt opskriften, trykker du blot på dit link på ny i den tilsendte mail.

Papaver bluse er en ribstrikket bluse uden ærmer, vest eller top alt efter hvordan du ønskerat bruge den. Den gør sig nemlig rigtig fint både alene, over en kjole eller langærmet t-shirt. Den er konstrueret med tanke om din figur og du bestemmer derfor din størrelse ud fra dit taljemål. Blusens v-udformning gør at din barm bliver omfavnet og fremhævet på smuk vis.

Papaver bluse strikkes oppefra og ned. Først startes der på kantbåndet, som skal fortsætte på forsiderne. Derefter samles der masker op langs dette bånd, som danner ryggen. Herefter strikkes højre og venstre forside, inden alle delene sættes sammen for at strikke kroppen. Opskriften er beskrevet pind for pind, og kan du de basale teknikker ret, vrang, opsamling af masker, udtagning mod højre og venstre i ret og vrang, vil du kunne strikke denne bluse. Din strikkeprøve er vigtig, for at du får det perfekte resultat.

Teknikker der bruges:

  • Usynligtopslag
  • Udtagninger mod højre og venstre i både ret og vrang.
  • Opsamling af masker

Du bør vælge størrelsen ud fra dit taljemål. Ligger du på grænsen kan du evt. vurdere om du bør tage en størrelse større eller mindre, alt efter din barms størrelse. Blusens talje kan justeres og der er også mulighed for justering om maven og i længden. Jeg måler 89 cm om brystet, 76 cm om taljen, 91 cm om maven og 98 cm om hoften og har strikket str. S.

Størrelse: 2XS (XS) S (M) L [XL (2XL) 3XL]            

Talje vidde: 65 (74) 86 (88) 97 [103 (108) 114]

Din brystvidde: 74-79 (80-85) 86-91 (92-95) 96-100 [101-110 (111-118) 119-126] cm.

Strikkefasthed:

26 m x 32 p vejl. på pind 3,5 mm i dobbelt rib (2 r, 2 vr) = 10 x 10 cm. efter vask og blok.

Garn og forbrug:

Blusen strikkes med 2 tråde holdt sammen under hele arbejdet.

Alva fra Filcolana (175m/25g) :

100 (125) 150 (150) 175 [175 (200) 225] gram.

Pernilla fra Filcolana (175m/50g) :

200 (250) 300 (300) 350 [350 (400) 450] gram.

Tilbehør

Strømpepind 2,75 mm.

Rundpind 3 mm længde

Rundpind 3,5 mm længde 80-100 cm.

Markører og maskewire eller restegarn.

da_DKDK
WordPress Cookie Notice by Real Cookie Banner